rækkehuse

Nyt og attraktivt boligområde i Tilst med masser af muligheder

Nyt og attraktivt boligområde i Tilst med masser af muligheder

Drømmer I om at flytte i rækkehus? Et rækkehus med have placeret i åbne og grønne omgivelser, men stadig i en rimelig afstand til Aarhus centrum? Så er de nye rækkehuse i Aarhus Kommune lige noget for jer. 

De kommende rækkehuse bliver en del af Blomsterhaven Tilst og udlejes medio 2020. Rækkehusene er familievenlige og er fyldt med masser af lys, luft og leverum – perfekt til den lille familie eller parret. De skyder op blandt Terrassehusene og Den Urbane Karré, som er de nybyggede og moderne lejligheder i Blomsterhaven. 

En perfekt kombination af natur og byliv

Det nye boligområde i Tilst, som Blomsterhaven er en del af, bliver bygget på den gamle GASA-grund, hvor der tidligere blev solgt frugt og grønt. Den nye bydel kommer til at byde på et mangfoldigt boligudbud og et attraktivt byrum, som indbyder til ophold og leg – alt sammen placeret i et skønt og naturrigt område.

Dog kan du stadig nå ind til Aarhus centrum på blot 20 minutter med cykel eller bus, og det er derfor et område, der har en perfekt kombination af natur og byliv. På cyklen kan du nå helt ind til hjertet af Aarhus på den nye Supercykelsti.

Få glæde af en masse fordele i Blomsterhaven Tilst 

Når man kommer lidt ud fra Aarhus centrum, så kan det være svært at finde et område, der indeholder alt det, man søger – men Blomsterhaven Tilst er i den grad et godt bud på et område, der kan rumme mange af jeres ønsker. 

Først og fremmest er det tilladt at have kæledyr i boligerne, så hvis I har lyst til at få jer en lille kat eller hund, så er der rig mulighed for det. Derudover byder området på hele tre skoler, som også tilbyder skolefritidsordninger. Sidst, men ikke mindst byder området også på gode handlemuligheder, da du både finder Bilka, Fakta og Netto tæt ved. 

Så hvis du gerne vil bo i et område, der rummer det hele, så klik ind på Blomsterhaven Tilst og læs meget mere om de kommende rækkehuse.